PÅ MØN MED CYKELTRAILER (BABY 7 MÅNEDER)

Hvornår er baby gammel nok til at sidde i en cykeltrailer? Jeg ved faktisk ikke, om der er et officielt gældende svar, eller hvad det i så fald er, men vores baby var gammel nok, da hun havde rundet 7 måneder. Det var i hvert fald der, hvor vi første gang tog hende med på tur sammen med vores to mountainbikes.

Vi havde dog opgraderet traileren med en form for hængekøje, som gør at baby kan ligge mere end at sidde. Og som også har lidt gyro-effekt, så baby bliver rystet knap så voldsomt, når (hvis) man kører lidt udenfor asfaltvejene.

Baby i cykeltrailer

Turen gik til Møn, hvor vi primært kørte på asfalt- og grusveje (og det måske var en smule overflødigt med vores to full suspension mountainbikes), men hvor vi også fik testet, hvor hurtigt man kan køre rundt i et sving på et semi-single track uden at vognen vælter. Man kan faktisk køre rimelig hurtigt, men jeg tror, at det er sjovere for den, der kører med vognen, når vognen krænger så meget, at den kommer op og køre på ét hjul. I hverfald, hvis det er moren, der kører bagerst, og hvis moren, som i mit tilfælde, på trods af hang til action, stadig er en lille smule pyldret omkring sin baby.

Både faren, moren og babyen klarede den dog, og af andre gode råd - udover ikke at lade moren køre bagerst, når der skal testes grænser, så kan det også nævnes, at det er en god idé at rulle plastic-delen ned (og ikke kun køre med myggenettet nede, selvom det er varmt nok til det), da baby bliver en anelse beskidt, når man kører på grusveje på en cykel uden bagskærm med traileren bagefter.

Baby med på cykeltur

Vores primære take outs fra turen var, at baby sover rigtig fint i traileren (når hun sover), men at hun, når hun ikke gider sidde i vognen, IKKE gider at sidde i vognen, og så må man lave en stop og tage en pause. Og sådan er det bare :-)

Denne blog handler om glæden ved at være ude og være aktiv, og om de muligheder og udfordringer der kan opstå, når man bliver mor og pludseligt skal tage nogle helt nye hensyn. 

Læs mere

ALLE INDLÆG
SØG VIA TAGS
BAG OM BLOGGEN
STAY TUNED...

Følg Outdoorbambino på facebook og få besked, når der kommer nye indlæg.