SOMMER I NORGE (BABY 16 MÅNEDER)

Man kan måske ikke blive ved med at kalde baby for baby, når hun kan gå selv, men baby får lige lov til at være baby i et sidste indlæg. For selvom hun kunne gå, så sad hun mest på ryggen, når vi skulle være lidt aktive under vores ferie i Norge med nogle venner i sommerferien.

Bæreselen var blevet erstattet af en bærerygsæk, som baby dog ikke var udelt begejstret for at sidde i. Men med stop indlagt i ny og næ, hvor hun selv kunne gå lidt rundt og undersøge fjeldbevoksningen, så lykkes det alligevel at komme lidt omkring.

Jeg vil ikke påstå, at vi var super aktive på denne tur, men vi boede på fjeldet, så man skulle ikke ret langt omkring, førend man fik fornemmelsen af at være sådan lidt outdoor-agtig. Man kunne komme ret fint omkring i nærområdet med et par klapvogne, og vi lod dem da også stå et par gange og var derude, hvor der skulle bruges lidt energi på at komme både op og ned af klipper, så lidt krudt blev der da brændt af.

Med tre børn på under halvandet år, samt to lidt større børn, fordelt på fire voksne, så var det ikke, fordi vi manglede ting at give os til, men igen så fungerede fjeldet virkelig fint som legeplads og ramme for outdoor-hygge, hvor det stadig relativt bekvemt kunne lade sig gøre at skifte, made og putte m.m.

En eftermiddag blev vi så modige, at vi spændte de tre mindste på ryggen (altså ikke tre børn på én ryg, men 1:1 med en voksen) og tog på toppen af Sydnorges højeste punkt - Gaustablikk - med en bjergbane, der løber indeni bjerget. Det gjorde vi samme dag som rigtig mange andre, da vejret var helt fantastisk, og det betød selvfølgelig en rigtig smuk udsigt fra toppen. Desværre betød det også, at man skulle stå i halvanden times kø for at komme ned igen, og da vi var kommet lidt sent afsted, så betød det, at vi ikke nåede at nyde udsigten specielt længe, inden vi, med udsigten til tre trætte og sulte småbørn, måtte tænke på at komme ned igen.

Og her er det, at prioriteterne har ændret sig lidt (eller bliver tvunget til at ændre sig lidt), da det egentlig godt kunne lade sig gøre at gå ned af bjerget, og det ville jeg til enhver tid have foretrukket frem for at stå i en kø til en lift. Men turen ned var ikke super nem (jeg har gået den før), og jeg havde ikke lyst til at tage den risiko, som der er i at stavre ned over store klipper og ret ujævnt terræn, med baby på ryggen. Mange ville nok sige, at det var den rigtige beslutning, og det var det nok også, men jeg synes stadig, at det nogle gange kan være lidt svært at acceptere, at jeg skal tage nogle hensyn, som jeg ikke altid har lyst til at tage.

Men heldigvis, så er der jo så mange fantastiske ting ved det at have børn, som betyder, at det alligevel føles som den rigtige beslutning på trods af frustrationerne :-)

Overordnet set, så er det norske fjeld dog et rigtig dejligt sted at være, hvis man vil føle sig ude i naturen uden alt for mange anstrengelser - og også hvis man opsøger anstrengelser. Det var virkelig rart med en uge, hvor tingene bare skete når og hvis de skete, og hvor det gode selskab og de skønne omgivelser var nok til at ferien var et hit. Også uden et program pakket med action, som vi ofte ender op med, når vi rejser. Der lærte vi vist et og andet :-)

Denne blog handler om glæden ved at være ude og være aktiv, og om de muligheder og udfordringer der kan opstå, når man bliver mor og pludseligt skal tage nogle helt nye hensyn. 

Læs mere

ALLE INDLÆG
SØG VIA TAGS
BAG OM BLOGGEN
STAY TUNED...

Følg Outdoorbambino på facebook og få besked, når der kommer nye indlæg.